Betingelser for AutoFaktura

Version: 1.1 Ikrafttrædelsesdato: 15. december 2025

1. Definitioner
Følgende definitioner gælder for denne aftale:

·       1.1. Arbejdskort: En digital registrering i tredjepartssystemer (herunder men ikke begrænset til FTZ+), som indeholder en liste over vareforbrug, tidsforbrug samt stamdata for kunde og køretøj.

·       1.2. Tredjepartsleverandør: Grossister og leverandører, der sælger reservedele eller lignende til Værkstedet, og som Værkstedet ønsker integreret via Tjenesten.

·       1.3. Adgangsoplysninger: Nødvendige legitimationsoplysninger, herunder API-nøgler, brugernavne, adgangskoder eller tokens til Værkstedets konto hos systemudbydere, som er nødvendige for Tjenestens funktion.

·       1.4. Tjenesten: Den af AutoFaktura leverede softwareløsning (SaaS), der automatiserer dataudveksling, indkøbsstyring og fakturahåndtering for Værkstedet.

 

2. Aftalens omfang og Mandat

2.1. Tjenestens formål: AutoFaktura leverer en tjeneste, der automatiserer Værkstedets administrative processer vedrørende indkøb fra Tredjepartsleverandører. Tjenesten omfatter udtrækning og digitalisering af varelinjer fra leverandørfakturaer, automatisk indtastning af varelinjer på relevante Arbejdskort i Værkstedets system baseret på Værkstedets referencer, samt videresendelse af bilag til bogføring.


2.2. Fuldmagt og Mandat: Ved accept af disse vilkår giver Værkstedet AutoFaktura udtrykkelig fuldmagt og mandat til at agere på Værkstedets vegne i forhold til systemudbydere. Dette mandat omfatter retten til at:

·       Oprette, administrere og anvende API-nøgler knyttet til Værkstedets konto.

·       Tilgå, læse og indtaste data i Værkstedets system udelukkende med det formål at levere Tjenesten.

 

2.3. Garanti: Værkstedet indestår for, at de har den fornødne ret til at give tredjepart (AutoFaktura) adgang til deres data og systemer i henhold til gældende lovgivning (EU Data Act).

3. Licens og Betaling

3.1. Brugsret: Værkstedet tildeles en ikke-eksklusiv, uoverdragelig brugsret til Tjenesten. 

 

3.2. Betaling: Betaling for licensen sker i henhold til gældende prisliste eller separat aftale. Licensen kan afregnes direkte mellem AutoFaktura og Værkstedet, eller være sponsoreret helt eller delvist af en Tredjepartsleverandør som led i Værkstedets samhandelsaftale med denne. Uanset betalingsstrømmen er Værkstedet den juridiske aftalepart og dataejer.

 

4. Ansvarsfraskrivelse

4.1. “Som den er”: AutoFaktura leverer softwaren “som den er” (as-is). 

 

4.2. Begrænsning: AutoFaktura fraskriver sig ethvert ansvar for direkte, indirekte eller afledte tab, herunder men ikke begrænset til:

·       Fejl eller mangler i data leveret af Tredjepartsleverandører.

·       Driftsforstyrrelser, ændringer i API-struktur eller begrænsninger pålagt af tredjepartssystemer.

·       Teknologiske problemer uden for AutoFakturas kontrol (Force Majeure, herunder cyberangreb, nedbrud hos cloud-leverandør m.v.).

·       Indtastningsfejl baseret på mangelfulde referencer fra Værkstedet.

 

4.3. Værkstedets pligt: Værkstedet er til enhver tid forpligtet til at kontrollere rigtigheden af data på Arbejdskortet inden fakturering til slutkunden.

5. Databehandleraftale (GDPR)

Denne sektion udgør aftalen for AutoFakturas behandling af personoplysninger på vegne af Værkstedet (Databehandleraftale jf. GDPR art. 28).

5.1. Roller og Instruks: Værkstedet er Dataansvarlig, og AutoFaktura er Databehandler. AutoFaktura handler udelukkende efter instruks fra Værkstedet. Denne Aftale samt Værkstedets brug af Tjenestens funktioner udgør instruksen.

5.2. Behandlingens karakter: Behandlingen omfatter indsamling, registrering og videresendelse af faktura- og kundedata (herunder navn, adresse, nummerplade/reg.nr.) med det formål at automatisere Værkstedets administration.

5.3. Sikkerhed: AutoFaktura træffer passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger i henhold til GDPR art. 32 mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab.

5.4. Tavshedspligt: AutoFaktura sikrer, at alle personer (medarbejdere og konsulenter), der er autoriseret til at behandle personoplysninger, har forpligtet sig til fortrolighed.

5.5. Underdatabehandlere: Værkstedet giver generel tilladelse til brug af underdatabehandlere til drift af tjenesten (pt. Google Cloud Platform i EU). AutoFaktura underretter Værkstedet om eventuelle planlagte skift af underdatabehandlere med passende varsel, så Værkstedet kan gøre indsigelse.

5.6. Bistand: AutoFaktura bistår Værkstedet med opfyldelse af forpligtelser vedrørende de registreredes rettigheder (indsigt/sletning) og ved brud på persondatasikkerheden.

5.7. Sletning: Ved aftalens ophør sletter AutoFaktura alle personoplysninger, medmindre lovgivning kræver fortsat opbevaring.

5.8. Tilsyn (Audit): AutoFaktura stiller nødvendig information til rådighed for at påvise overholdelse af denne aftale. Tilsyn føres som udgangspunkt ved fremlæggelse af gældende sikkerhedsdokumentation eller revisorerklæringer for at minimere driftsforstyrrelser.

6. Opsigelse

6.1. Varsel: Aftalen kan af begge parter opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. 

 

6.2. Effekt: Ved opsigelse ophører AutoFakturas adgang til Værkstedets systemer, og Værkstedet er selv ansvarlig for at tilbagekalde eventuelle API-nøgler eller adgangskoder hos tredjepart. AutoFaktura sletter Værkstedets data jf. pkt. 5.7.

7. Overdragelse

AutoFaktura har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne aftale til tredjemand (fx i forbindelse med salg af virksomheden), forudsat at erhververen overtager forpligtelserne i henhold til pkt. 5 (Databehandling).

8. Ændringer i Vilkår

8.1. Varsling: AutoFaktura er berettiget til at ændre disse forretningsbetingelser. Væsentlige ændringer varsles med mindst 1 måneds varsel til udgangen af en måned via e-mail eller ved login i Tjenesten. 

 

8.2. Mindre ændringer: Ændringer begrundet i lovkrav (fx GDPR), sikkerhedsmæssige opdateringer eller mindre justeringer kan gennemføres uden varsel ved opdatering på AutoFakturas hjemmeside.

 

8.3. Accept: Værkstedets fortsatte brug af Tjenesten efter varslede ændringer betragtes som accept af de nye vilkår.

 

9. Fortrolighed

Parterne skal iagttage tavshed om alle fortrolige oplysninger, herunder forretningshemmeligheder og tekniske data, som de måtte få kendskab til under samarbejdet. Denne forpligtelse gælder også efter aftalens ophør.

 

10. Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister, der ikke kan løses ved forhandling, skal afgøres ved Byretten i Kolding som første instans.